HR-DEPOT

Hos SPINTA betragter vi situationen på boligmarkedet med en vis bekymring

Som erfarne aktører har vi set det meste før – lige fra krisen i begyndelsen af 90’erne, hvor eftervirkningerne af Kartoffelkuren gav boligmarkedet en ordentlig og årelang rutsje-tur, henover Finanskrisen i 2007 – 2012 med kraftige og årelange fald i boligpriserne og til nu, hvor markedet for alvor bremser op igen.

Sammen med alle vores med-aktører i markedet spekulerer vi på, hvor priserne ender, hvor lang tid markedet er i opbremsning og hvad der skal ske med alle de indehavere og medarbejdere, der indtil nu har stået sammen om driften af en sund forretning med formidling af fast ejendom.

Som udløber heraf har vi lanceret SPINTA’s HR-depot.

Udbyd dine overskydende HR-ressourcer

I HR-depotet kan du som ejendomsmægler “lægge varer på hylderne” ved at udbyde den overskydende arbejdskraft, du måtte have. F.eks. en sagsbehandler, som du meget nødigt vil sige farvel til, men som der i dag kun er begrænset arbejdsmængde til. Måske har en anden ejendomsmægler i landet brug for at “leje” nogle ledige sagsbehandlertimer hos dig, så han/hun får dækket nogle nødvendige arbejdsopgaver. Imens din medarbejder er “lejet ud”, opnår du betaling (man kan kalde det en slags løntilskud til din sagsbehandler) for et nærmere defineret antal arbejdstimer eller arbejdsopgaver. Bare for en periode, indtil tiderne skifter og der opstår mere aktivitet i din egen butik.

Måske har du en salgsmedarbejder ansat, som kun vanskeligt kan tjene en ordentlig provisionsløn i det nuværende marked, men som du meget gerne vil fastholde. Mon ikke en anden ejendomsmægler, der ikke har haft råd til at fastholde alle sine salgsmedarbejdere, kunne være interesseret i at “dele”, dvs. mod betaling få stillet din salgsmedarbejder til rådighed for et nærmere defineret antal timer i en begrænset periode, indtil boligmarkedet har fundet sit nye niveau?

Søg HR-ressourcer til opgaveløsning i din butik

Du kan også som aftager opsøge vores HR-depot for at undersøge, om vi skulle have netop de ressourcer til rådighed på “hylderne”, som du står og mangler, men som du måske ikke lyst eller råd til at fastansætte.

Måske mangler du en bogholder i 4 timer om ugen? En SoMe-medarbejder 1 enkelt dag om ugen? En sagsbehandler i 3 dage om ugen Det kan du “leje” i HR-depotet for en aftalt periode og uden at skulle påtage dig andre forpligtelser end at betale for den konkrete aftalte ydelse.

Hos SPINTA tager vi rollen som “depotbestyrer” alvorligt og sørger for at udbydere og aftagere af arbejdskraft til ejendomsmæglerbutikkerne finder hinanden i en gensidig fordelagtig aftale.

Kontakt os gerne for nærmere information.

Brug for SPINTA?

Du kan som kunde i SPINTA stole fuldt ud på vores professionalisme og have tillid til, at vi loyalt og med effektiv entusiasme tilpasser vores indsats til netop dine behov.